Hvordan laver man en nødopsparing?

Sådan laver du en nødopsparing

En nødopsparing er en opsparing, du kun bruger til uforudsete udgifter. Det kan for eksempel være en ødelagt vaskemaskine, en tandlægeregning, en uventet bilreparation eller en periode med lavere indkomst. Formålet med en nødopsparing er at give dig økonomisk ro og gøre dig mindre sårbar, når hverdagen ikke går helt som planlagt.

Mange tror, at en nødopsparing kun er noget for dem, der har masser af luft i økonomien. Men sådan behøver det ikke at være. En nødopsparing handler ikke om at være rig. Den handler om at være forberedt. Selv små beløb kan gøre en stor forskel, hvis du gemmer dem fast hver måned. Har du først en buffer, står du ofte stærkere og undgår lettere at skulle bruge kassekredit, afbetaling eller andre dyre løsninger.

Hvis du gerne vil have bedre styr på din økonomi generelt, kan du også læse vores guide til lav dit eget budget og blive klogere på hvad et rådighedsbeløb er. De to emner hænger tæt sammen med det at få bygget en nødopsparing op.

Hvad er en nødopsparing?

En nødopsparing er penge, du har stående til akutte eller uforudsete situationer. Det er ikke en ferieopsparing, en gaveopsparing eller penge til Black Friday. Det er en økonomisk sikkerhedsbuffer, som kun er til situationer, hvor du ellers ville blive presset.

En nødopsparing kan blandt andet bruges til:

• uventede regninger
• reparation af bil, cykel eller hvidevarer
• selvrisiko ved skade
• midlertidigt fald i indkomst
• akutte udgifter til bolig eller børn

Det vigtigste er, at du på forhånd beslutter, hvad opsparingen er til. Jo mere tydeligt du definerer formålet, desto lettere er det at lade pengene stå, til du virkelig har brug for dem.

Hvor stor bør en nødopsparing være?

Der findes ikke ét beløb, der passer til alle. Hvor stor din nødopsparing bør være, afhænger af din bolig, din jobsituation, din familiesituation og hvor stabil din økonomi er. En person med fast løn, lave faste udgifter og uden bil behøver ofte mindre end en børnefamilie med hus, bil og større månedlige udgifter.

Som tommelfingerregel vælger mange at sigte efter mellem 1 og 3 måneders nødvendige udgifter. For nogle vil 10.000 kr. være et rigtig godt første mål. For andre giver det mere mening at gå efter 20.000 kr., 30.000 kr. eller mere over tid.

Er du helt i begyndelsen, er det en god idé at tænke i delmål i stedet for at stirre dig blind på det endelige beløb. Du kan for eksempel starte med:

• første mål: 5.000 kr.
• andet mål: 10.000 kr.
• tredje mål: 1 måneds faste nødvendige udgifter

På den måde bliver projektet mere overskueligt, og du får hurtigere følelsen af fremgang.

Sådan laver du en nødopsparing trin for trin

1. Få overblik over din økonomi

Det første skridt er at finde ud af, hvad du har at gøre med. Se på din indkomst, dine faste udgifter og dit rådighedsbeløb. Hvis du ikke ved, hvor dine penge forsvinder hen hver måned, bliver det svært at sætte penge til side fast.

Lav gerne et simpelt budget, hvor du skelner mellem nødvendige udgifter og forbrug, du kan justere. Du kan få hjælp i vores guide til budget og læse mere om renter, hvis du samtidig arbejder med gæld eller opsparing.

2. Sæt et realistisk startmål

Det er vigtigt, at målet er realistisk. Hvis du sætter et for højt mål fra start, kan det føles uoverskueligt, og så mister mange motivationen. Et godt startmål kan være 5.000 kr. eller 10.000 kr. Alt efter din situation kan du justere det op senere.

Det afgørende er ikke, om du når et “perfekt” beløb med det samme. Det afgørende er, at du kommer i gang og skaber en fast vane.

3. Lav en fast automatisk overførsel

Den bedste måde at bygge en nødopsparing op på er som regel at automatisere det. Opret en fast månedlig overførsel samme dag, som din løn går ind. På den måde sparer du op, før pengene bliver brugt på noget andet.

Beløbet behøver ikke være stort. 100 kr., 200 kr. eller 500 kr. om måneden er langt bedre end at vente på, at der “en dag” bliver overskud. Mange små overførsler bliver med tiden til en vigtig buffer.

4. Opret en separat konto

Det er en god idé at have nødopsparingen stående på en separat konto. Hvis pengene står på din almindelige lønkonto, er det nemmere at komme til at bruge dem. En særskilt opsparingskonto gør det lettere at holde fast i, at pengene kun er til nødsituationer.

Du kan eventuelt kalde kontoen “nødopsparing” eller “buffer”, så formålet er tydeligt hver gang, du ser den i netbanken.

5. Skær lidt i de variable udgifter

Hvis du synes, det er svært at finde plads i budgettet, så kig først på de udgifter, der kan justeres. Det kan være takeaway, abonnementer, impulskøb, små daglige vaner eller shopping, som ikke er nødvendig. Du behøver ikke vende hele dit liv på hovedet. Det handler ofte om små ændringer, der kan frigive et fast beløb hver måned.

Selv 300 kr. ekstra om måneden kan blive til 3.600 kr. på et år. Det er en god begyndelse på en nødopsparing.

6. Brug ekstra penge klogt

Får du penge tilbage i skat, feriepenge, bonus eller en ekstra indtægt, kan det være en oplagt mulighed for at give opsparingen et løft. Du behøver ikke sætte hele beløbet ind, men det kan være en god strategi at lægge en del af ekstra penge til side, når de kommer.

Du kan læse mere om penge tilbage i skat og bruge sådanne engangsbeløb som springbræt til en stærkere privatøkonomi.

Hvor skal en nødopsparing stå?

En nødopsparing bør som regel stå et sted, hvor pengene er sikre og lette at få fat i. Det er netop pointen, at du hurtigt skal kunne bruge dem, hvis der opstår en akut situation. Derfor vælger mange en almindelig opsparingskonto eller en konto med fri adgang.

Det vigtigste er normalt ikke at jagte højeste mulige afkast på en nødopsparing. Formålet er tryghed og likviditet, ikke investering. Hvis pengene er bundet, svinger meget i værdi eller er svære at få adgang til, fungerer de dårligere som nødopsparing.

Vil du læse mere om renter og opsparing, kan du se vores forklaringer på indlånsrente og renters rente.

Hvornår må man bruge sin nødopsparing?

Det korte svar er: når der er tale om en reel nødsituation. En nødopsparing er ikke tænkt som en ekstra forbrugskonto. Hvis du bruger den til ferie, udsalg eller almindelige månedlige huller, mister den sin funktion.

Du kan overveje at stille dig selv disse spørgsmål, før du bruger pengene:

• er udgiften nødvendig?
• er den akut eller svær at udskyde?
• har jeg andre fornuftige muligheder uden at skabe ny gæld?

Hvis svaret er ja, kan det være en relevant situation at bruge nødopsparingen. Når du har brugt af den, er næste skridt at begynde at bygge den op igen.

Relaterede guides om hurtige låneløsninger

• Kviklån oversigt – få overblik over hurtige lån og hvad du især skal være opmærksom på, før du vælger denne løsning.
• SMS-lån – se hvordan sms lån fungerer og sammenlign mulighederne, hvis du undersøger hurtige alternativer.
• Se de bedste lån – sammenlign lån på pris, vilkår og fleksibilitet, før du beslutter dig.

Hvad hvis du har gæld samtidig?

Mange spørger, om de bør spare op eller betale gæld af først. Det afhænger af typen af gæld og hvor presset økonomien er. Har du dyr gæld, kan det give god mening at arbejde målrettet med afdrag. Men det betyder ikke nødvendigvis, at du slet ikke skal have en buffer.

For mange er den bedste løsning at gøre begge dele: opbyg først en mindre nødopsparing, så du har lidt sikkerhed, og arbejd derefter videre med gælden. Uden en buffer risikerer du nemlig, at en uventet regning sender dig direkte tilbage i ny gæld.

Du kan læse mere i vores artikler om forældelse af gæld, RKI og vigtige overvejelser ved lån.

Typiske fejl, når man vil lave en nødopsparing

Der er nogle klassiske fejl, som gør det sværere at komme i mål:

• at vente på det “perfekte” tidspunkt i stedet for at starte småt
• at sætte et urealistisk højt mål fra begyndelsen
• at have opsparingen stående på lønkontoen
• at bruge pengene til almindeligt forbrug
• at droppe opsparingen helt efter én dårlig måned

Den bedste løsning er som regel at holde det enkelt. Lav et realistisk mål, opret en separat konto og automatisér opsparingen. Det behøver ikke være kompliceret for at virke.

En nødopsparing giver mere ro i hverdagen

En nødopsparing er en af de mest enkle og nyttige vaner i en sund privatøkonomi. Den giver dig ikke bare penge på kontoen, men også mere ro i maven. Du ved, at du har en buffer, hvis noget uventet sker, og det kan gøre en stor forskel i pressede situationer.

Det vigtigste er ikke, at du starter med et stort beløb. Det vigtigste er, at du starter. Små faste overførsler, tydelige mål og en separat konto kan være nok til, at du langsomt får bygget en solid nødopsparing op.

Vil du arbejde videre med din økonomi, kan du også læse vores guider om budget, passiv indkomst, inflation og viden før du låner.

Relevante eksterne kilder

Hvis du vil læse mere fra neutrale og troværdige kilder, kan du blandt andet se på Forbrugerrådet Tænk, Tænk og Danmarks Nationalbank. Her kan du finde generel viden om forbrug, privatøkonomi og økonomiske begreber.