Læs om hvad det koster at bygge et hus i 2022
Hvad koster det at bygge et hus i 2023?
Drømmer du om at bygge dit helt eget drømmehus, der opfylder alle dine behov og ønsker? Det er muligt, hvis du har økonomien til det; det er nemlig en stor investering i fremtiden, når du vælger at bygge nyt og slå dig ned.
Mange forskellige parametre har betydning for, hvad det koster at bygge et hus, for der er mange udgifter, der skal finansieres. Samtidigt ser man en stigning i de udgifter, der er i forbindelse med at bygge nyt hus, fordi det er sværere at skaffe materialer, og efterspørgslen er steget.
Hvis du vil bygge nyt hus, skal du derfor have styr på, hvad dit drømmeprojekt vil ende med at koste – og om det overhovedet er en mulighed med din økonomi.
Få tilbud på et godt lån til bolig her.
Hvad koster det at bygge et hus?
Der kan være stor forskel på, hvor dyrt det er at bygge et hus. Det afhænger af de valg, du tager, for der er stor forskel på prisen på et topmoderne hus i de bedste og dyreste materialer og et hus, der er lavet på et strammere budget.
Selvom der vil være stor forskel på udgifterne i forbindelse med opførelsen af huse, er der også bestemte udgifter, der altid vil optræde.
Først og fremmest skal du have købt en grund, hvor huset kan blive bygget. Det vil kræve udgifter til blandt andet pantebreve og tinglysning, advokat, ejendomsmægler og eventuelt en rådgiver.
Derudover er der også andre udgifter, der altid vil optræde, når du bygger nyt hus.
Faste udgifter i forbindelse med at bygge nyt hus
Du skal have indhentet en byggetilladelse, og der skal laves en jordbundsundersøgelse. Er der allerede et eksisterende hus på grunden, skal det rives ned, og grunden skal klargøres til byggeprojektet. Det kan være en dyr udgift at rive et hus ned, da det kan koste mellem 100.000 og 150.000 kroner.
Når grunden skal klargøres, er det nødvendigt med fundering, afgift til tilslutning og betaling til landinspektør og byggerådgiver. Der vil være udgifter, hvis der skal fjernes forurenet jord, der er udgifter til byggestrøm og -vand og materialer.
Priser for dele af et nyt hus
Her kan du se en oversigt over de udgifter, der vil være i forbindelse med opførelsen af bestemte dele af et nyt hus. Det er vejledende priser, da der kan være stor forskel i prisen på valgte materialer og mængden af materialer, der er nødvendige afhængig af husets størrelse.
Du kan dog bruge de følgende priser til at give et overblik over, hvad det koster at bygge et nyt hus.
- Facade: 50.000 til 100.000 kroner
- Tag: 0 til 500.000 kroner
- Vægge: 0 til 50.000 kroner
- Gulve: 20.000 til 200.000 kroner
- Vinduer og døre: 0 til 100.000 kroner
- Køkken og bad: 100.000 til 500.000 kroner
- El-arbejde: 50.000 til 200.000 kroner
Du vil også skulle indregne udgifter til ventilation og varme, hvor prisen også vil være afhængig af dine valg og muligheder. Og priserne tager ikke højde for de stigende priser på el og generelt på materialer som resultat af inflationen.
Hvad kan jeg bygge hus for?
Det er selvfølgelig ikke gratis at bygge et splinternyt hus. Derfor kan det ofte være nødvendigt at finansiere byggeriet med et lån, hvis du ikke selv har pengene klar.
Ofte vil et nybyggeri blive finansieret med et realkreditlån, som du tager i banken. Hvis du kun vil bygge om, bygge til eller renovere, kan det være muligt at tage et mindre lån til netop ombygning eller renovering.
Du skal derfor altid tale med din bank, og eventuelt tale med andre banker også, så du kan være sikker på, at du har økonomi til at finansiere byggeriet. Det er nemlig en stor beslutning, der har stor betydning langt ud i din fremtid.
Hvad koster det at bygge et hus pr kvadratmeter?
I gennemsnit vil det koste et sted mellem 16.000 og 30.000 pr. kvadratmeter, når du bygger et hus. Det er dine beslutninger, der afgør, hvor dyrt huset i sidste ende bliver at bygge. Du kan nemlig have særlige krav til beliggenhed, størrelse og materialer, der varierer i pris.
Beliggenheden kan have enorm betydning for dit budget, da grunden i sig selv også koster at investere i. Hvis du vil finde en grund i en storby, hvor der er stor efterspørgsel, vil prisen naturligvis være højere, end en lille grund langt ude på landet.
Hvad koster det at bygge et hus på 100 kvm?
Det koster mellem 1 til 1,5 million kroner at bygge et hus på 100 kvadratmeter. Du kan dog kun bruge tallene som vejledende, da mange forskellige ting kan have indflydelse på den endelige boligpris.
Du kan vælge et billigere typehus på 100 kvm, der ikke giver de helt store friheder i forhold til indretning, men derimod er billigere at opføre.
Der er dog også mulighed for det lækre og arkitekttegnede hus på 100 kvm, der er designet specifikt til dig og eventuelt din familie, og hvor der er lagt vægt på lækre og dyrere materialer. Det koster derimod bare langt mere end det billigere typehus, hvor du ikke har så mange valgmuligheder.
Størrelsen på huset kan dog have stor betydning, når du skal finde en grund. Et hus på 100 kvadratmeter kræver en mindre grund end et hus på 200 kvadratmeter, og derfor kan det blive billigere i forhold til køb af grund.
Hvor meget hus kan man bygge for 3 millioner?
Hvis du har 3 millioner at bygge hus for, kan du komme ret langt. Det afhænger dog også af mange andre faktorer, for skal du også købe grund for pengene, eller er de udelukkende afsat til husbyggeriet? Og har du særlige krav til materialer og størrelse, der trækker prisen på byggeriet op?
Sådan foregår processen
Når du skal bygge et nyt hus, er det en fordel, at du har et godt overblik over processens forskellige dele. Det kan nemlig hurtigt blive en forvirrende affære, hvis du ikke har lagt en god plan fra starten af.
1. Tal med din bank
Først skal du have styr på, hvad du reelt set har råd til at bygge. Dine drømme kan kun blive virkelighed, hvis der er økonomi til, at det kan lade sig gøre.
Inden du taler med banken, kan du med fordel have overvejet de grundlæggende ting som placering og størrelse. Det gør det lettere for din bankrådgiver at overskue dine ønsker og vurdere, hvordan dine ønsker og økonomi kan gå op i en højere enhed.
2. Køb en grund
Dit hus skal have en grund, og den skal du have fundet. Måske står der allerede et hus, der skal rives ned, før du kan bygge nyt. Du skal også have styr på, om det er tilladt i lokalplanen at opføre en bolig på grunden.
3. Få tilbud på byggeriet
Når der er styr på grunden, skal du have indhentet tilbud fra forskellige byggefirmaer. Det er vigtigt, at du har styr på størrelse, ønsker til materialer, indretning og andre vigtige ting, før du får lavet et tilbud. På den måde sikrer du dig, at tilbuddene også lever op til dine forventninger.
Det er en god ide at indhente flere tilbud, så du kan sammenligne dem.
4. Lav en finansieringsplan
Du skal have helt styr på planen for finansieringen. De forskellige tilbud fra byggefirmaer skal sammenlignes, så du får det bedste og mest realistiske aftale for byggeriet. Med planen får du overblik over udgifterne til byggeriet og det samlede budget.
5. Byggeriet kan gå i gang
Når du har styr på finansieringsplanen, kan byggeriet sættes i gang. Det er op til dig, hvor meget du vil være en del af processen, men det kan anbefales, at du har en byggeleder, der tager kontrollen i arbejdet.
Købe et hus eller bygge et hus?
Der er forskel på prisen, hvis du vælger at købe et hus, der allerede er opført, eller du selv vælger at bygge din drømmebolig.
I gennemsnit koster et 150 kvadratmeter stort parcelhus i gennemsnit 2,2 millioner kroner – med forbehold for både geografisk placering og prisen på grunden.
Hvis du vælger at bygge nyt, koster det i gennemsnit 2,4 millioner kroner at opføre et hus uden omkostningerne i forbindelse med køb af grunden.
Det er derfor ikke helt ligegyldigt, hvad du vælger, selvom begge muligheder er en stor investering.
Hvad koster det at bygge et træhus?
Overvejer du at bygge et træhus? Det er faktisk billigere at bygge et træhus, end det er at få opført et nyt murstenshus. I gennemsnit er det 10% billigere at bygge et nyt træhus, fordi det koster færre håndværkertimer at konstruere træhuset, end det tager at bygge huset op med mursten.
I gennemsnit vil prisen pr. kvadratmeter nyt træhus ligge på mellem 14.000 og 29.000 kroner – alt efter de valg du tager undervejs i processen.
I dag er mange træhuse producererede på en fabrik. Delene til huset bliver transporteret ud til grunden, hvor det bliver færdiggjort. Det billigste typehus, du kan få bygget, er et typehus i træ, der kan masseproduceres på en fabrik og er billigt at samle på grunden.
FAQ – Spørgsmål og svar
Hvad er gennemsnitsprisen for at bygge et hus?
Gennemsnitsprisen for at bygge et hus afhænger af en række faktorer, herunder størrelsen og designet af huset, placeringen og de materialer, der anvendes. Det er derfor svært at give et præcist svar på, hvad det koster at bygge et hus.
Hvilke faktorer påvirker prisen for at bygge et hus?
Der er mange faktorer, der påvirker prisen for at bygge et hus, herunder størrelsen og designet af huset, placeringen, valg af materialer og eventuelle tillægsarbejder.
Kan man spare penge ved at bygge sit eget hus?
Det kan være muligt at spare penge ved at bygge sit eget hus, men det kræver en del forarbejde og forståelse for processen. Det kan være en god idé at rådføre sig med en professionel, før man beslutter sig for at bygge sit eget hus