Hvordan laver man et realistisk sparemål?

Sådan laver du et realistisk sparemål

Et sparemål kan være en rigtig god måde at få mere struktur på sin økonomi. Problemet er bare, at mange sætter et mål, der lyder godt i teorien, men som er svært at holde i praksis. Så bliver opsparingen hurtigt noget, man starter på med energi og gode intentioner, men mister grebet om efter få uger eller måneder.

Hvis du vil lave et realistisk sparemål, handler det derfor ikke om at vælge det største eller mest ambitiøse mål. Det handler om at vælge et mål, der passer til din økonomi, din hverdag og det tempo, du faktisk kan holde. Et godt sparemål skal være konkret nok til at motivere dig og realistisk nok til, at du ikke giver op undervejs.

For mange er den største fejl, at de prøver at spare for meget op for hurtigt. Det kan føles motiverende i starten, men hvis målet ikke passer til dit rådighedsbeløb og dine faste udgifter, bliver det hurtigt frustrerende. Derfor er det smartere at bygge opsparingen op trin for trin end at lægge ud med et mål, der presser økonomien unødigt.

Hvis du vil arbejde mere systematisk med din økonomi, kan du også læse vores sider om at lægge et budget, dit rådighedsbeløb og hvordan du bygger en nødopsparing op. De emner hænger tæt sammen med det at sætte et sparemål, der faktisk holder.

Hvad er et realistisk sparemål?

Et realistisk sparemål er et mål, som tager højde for din faktiske økonomi. Det betyder, at du ikke bare vælger et beløb, fordi det lyder flot eller føles voksent, men fordi det giver mening i forhold til din indkomst, dine udgifter og dine øvrige økonomiske forpligtelser.

Et realistisk mål er typisk kendetegnet ved tre ting:

• det er konkret og nemt at forstå
• det passer til det beløb, du reelt kan undvære
• det er opdelt i mindre delmål, så du kan mærke fremgang undervejs

Det gør en stor forskel, om du siger “jeg vil gerne blive bedre til at spare op” eller “jeg vil spare 6.000 kr. op på 12 måneder ved at lægge 500 kr. til side om måneden”. Det sidste er langt lettere at handle på.

Hvorfor sætter mange urealistiske sparemål?

Mange sætter mål ud fra ønsketænkning i stedet for hverdagen. Det kan være, fordi man lige har fået motivation efter at have set på sin økonomi, eller fordi man gerne vil rette op på noget hurtigt. Men hvis målet ikke tager højde for virkeligheden, bliver det svært at holde fast i.

Det sker ofte, når man glemmer faste udgifter, undervurderer variable udgifter eller ikke regner med, at der også skal være plads til almindelig hverdag. Forbrugerrådet Tænk fremhæver netop, at et budget skal tage højde for både indtægter, faste udgifter og variable udgifter, hvis du vil have et retvisende overblik over økonomien.

Et urealistisk sparemål er ikke bare et mål, du ikke når. Det kan også være et mål, der gør dig træt af at spare op, fordi det hele tiden føles som et nederlag. Derfor er det bedre at vælge et mål, der virker lidt for beskedent, men som du faktisk kan holde, end et mål der ser godt ud, men knækker efter kort tid.

Sådan laver du et sparemål, du kan holde

1. Start med formålet

Det første spørgsmål er ikke, hvor meget du vil spare op. Det første spørgsmål er, hvad pengene skal bruges til. Jo tydeligere formålet er, desto lettere er det at holde motivationen. Et mål bliver mere konkret, når det handler om noget bestemt, for eksempel en buffer, en ferie, en flytning, en regning, en ny computer eller bare mere ro i økonomien.

Når du ved, hvad du sparer op til, bliver det også lettere at vurdere, hvor vigtigt målet er, og hvor hurtigt du har brug for at nå det.

2. Kig på din økonomi, før du vælger beløbet

Et sparemål skal passe til din økonomi, ikke omvendt. Derfor bør du se på, hvor meget du faktisk har tilbage hver måned, når de nødvendige udgifter er betalt. Hvis du ikke har det overblik endnu, er det en god idé at starte med et budget.

Forbrugerrådet Tænk anbefaler netop at bruge budgettet til at få overblik over indtægter og udgifter, så det bliver lettere at prioritere og undgå økonomiske overraskelser.

Et realistisk sparemål tager udgangspunkt i det beløb, du kan undvære uden at skabe nye problemer. Hvis du kun har lidt luft i budgettet, er det helt fint at starte småt. Det vigtige er ikke, om beløbet imponerer andre. Det vigtige er, at du kan holde fast i det.

3. Vælg et beløb, der er konkret

Når du kender formålet og dit økonomiske råderum, kan du vælge selve målet. Her hjælper det at være konkret. I stedet for bare at sige, at du vil spare “mere op”, er det bedre at vælge et bestemt beløb og en bestemt periode.

Et godt eksempel kan være:

• jeg vil spare 3.000 kr. op på 6 måneder
• jeg vil lægge 400 kr. til side om måneden i et år
• jeg vil bygge en buffer på 10.000 kr. op trin for trin

Konkrete mål er lettere at følge op på. Du kan hele tiden se, om du er på vej i den rigtige retning.

4. Del målet op i mindre trin

Store mål kan være motiverende, men de kan også føles tunge. Derfor virker det ofte bedre at dele målet op i mindre delmål. Hvis du vil spare 12.000 kr. op, kan du i stedet tænke i 1.000 kr. om måneden eller milepæle som 2.000 kr., 5.000 kr. og 8.000 kr.

Det gør fremgangen mere synlig, og det giver dig flere små succeser undervejs. For mange er det netop delmålene, der gør, at opsparingen holder.

5. Gør målet realistisk nok til dårlige måneder

Et godt sparemål skal ikke kun fungere i en perfekt måned. Det skal også kunne holde i måneder, hvor der kommer ekstra udgifter, ferie, højere forbrug eller mindre overskud. Hvis du lægger dig helt op ad grænsen hver måned, bliver målet skrøbeligt.

Derfor kan det være smart at vælge et månedligt beløb, der giver lidt plads. Så er der større chance for, at du kan fortsætte, også når økonomien ikke spiller perfekt.

6. Automatisér opsparingen

En af de nemmeste måder at gøre et sparemål mere realistisk på er at automatisere det. Hvis du opretter en fast overførsel samme dag, som lønnen går ind, bliver opsparingen en vane i stedet for en beslutning, du skal tage igen og igen.

Automatisering gør det sværere at springe over og nemmere at holde fast. Det behøver ikke være et stort beløb. En fast lille overførsel er bedre end en stor plan, du ikke får fulgt.

7. Justér målet, hvis det viser sig at være forkert

Et sparemål er ikke en kontrakt, du aldrig må ændre. Hvis du efter et par måneder kan se, at målet er for højt eller for lavt, så justér det. Det er ikke et nederlag. Det er bare et tegn på, at du nu har fået et mere realistisk billede af din økonomi.

Det vigtige er, at målet stadig fungerer som støtte og retning, ikke som en byrde.

Hvor stort bør et sparemål være?

Det afhænger helt af formålet. Et sparemål til en ny telefon er noget andet end et mål til en flytning eller en økonomisk buffer. Hvis du er i tvivl, kan det være en fordel at starte med det, der giver mest ro i hverdagen. For mange vil det være at få bygget en mindre opsparing op til uforudsete udgifter.

Forbrugerrådet Tænk beskriver, at en opsparingskonto kan være relevant, hvis du bygger en opsparing op, som skal bruges inden for en kortere tidshorisont eller om et par år.

Hvis økonomien er stram, er det ofte bedre at begynde med et mindre, overskueligt mål end at forsøge at nå noget meget stort med det samme. Et sparemål på 2.000 eller 5.000 kr. kan være langt mere nyttigt end et luftigt mål på 50.000 kr., som aldrig rigtig kommer i gang.

Relaterede guides om lån og økonomisk overblik

• Få overblik over dine lånemuligheder – hvis du vil forstå, hvordan lån og opsparing spiller sammen i den samlede økonomi.
• Lån med lave samlede omkostninger – relevant hvis du sammenligner pris, rente og ÅOP i en presset økonomi.
• Sammenligne flere lånetilbud – nyttigt hvis du vil vurdere løsninger mere grundigt, før du vælger.

Hvad hvis du både vil spare op og betale gæld af?

Det er en situation, mange står i. Hvis du har gæld, kan det være fristende at fokusere 100 procent på afdrag. Men uden nogen form for opsparing risikerer du, at en uventet udgift vælter planen, så du må bruge kredit eller låne igen.

Forbrug.dk peger på, at borgere med gæld kan have gavn af gratis og uafhængig økonomisk rådgivning, og Råd til Penge anbefaler blandt andet at lægge en plan og tage udgangspunkt i sit budget, når man vil arbejde med gæld.

For mange giver det derfor mening at kombinere de to ting: først bygge en mindre buffer op og derefter arbejde mere målrettet med gælden. Du kan også læse mere i vores sider om gæld og forpligtelser og hvad du bør vide før du låner.

Typiske fejl, når man sætter et sparemål

• at vælge et mål uden at kende sit budget
• at sætte beløbet for højt fra start
• at gøre målet for uklart
• at glemme at dele målet op i mindre trin
• at tro, at én dårlig måned betyder, at planen er mislykket
• at lade opsparingen være afhængig af overskud i stedet for faste vaner

Den mest almindelige fejl er nok at gøre målet for ambitiøst og for lidt konkret på samme tid. Så bliver det både svært at nå og svært at måle.

Sådan holder du motivationen

Det hjælper at følge op på målet løbende. Kig for eksempel på opsparingen en gang om måneden og se, om du følger planen. Ikke for at kontrollere dig selv hårdt, men for at holde fokus og justere undervejs.

Det kan også være motiverende at navngive opsparingen efter formålet. Når kontoen eller målet har et navn, bliver det tydeligere, hvorfor du gør det. Det gør opsparingen mere konkret og mindre abstrakt.

Konklusion

Et realistisk sparemål er ikke det mest imponerende mål. Det er det mål, du faktisk kan holde fast i. Når du tager udgangspunkt i din virkelige økonomi, gør målet konkret og deler det op i mindre trin, bliver det langt lettere at skabe en opsparing, der vokser over tid.

Det vigtigste er ikke, hvor hurtigt du når i mål. Det vigtigste er, at målet passer til din hverdag og hjælper dig med at få mere ro og bedre styr på økonomien. Små, faste fremskridt slår næsten altid store planer, der ikke holder.

Relaterede eksterne links

Du kan læse mere hos Forbrugerrådet Tænk – sådan lægger du et budget, Forbrugerrådet Tænk – oversigt over budgetposter og Forbrug.dk – uafhængig økonomisk rådgivning.