Bidragssatserne stiger lån bliver pludselig en del dyrere

Bidragssatserne

Bidragssatserne har vakt stor uro hos danske boligejere. Hvis du har fulgt bare en smule med i nyhederne, så har du sikkert også bemærket, at der har været en masse snak om bidragssatserne. Hvis ikke man ved hvad det handler om, så kan det godt virke enormt forvirrende og det lyder da også fint og fornemt, men det er faktisk relativt simpelt.

Det handler i bund og grund bare om, at hvis man har et lån, så koster det selvfølgelig nogle penge – og der er også nogle gebyrer oveni. Disse gebyrer har man så valgt at ændre lidt på, så de stiger en del i forhold til hvad de var på før og det resulterer selvfølgelig i, at en masse menneskers lån pludselig bliver en del dyrere. Nykredit var de første der steg med satserne

 

Læsetid: 12 min.Opdateret: 29. oktober 2024

Bidragssatserne stiger: realkreditlån er blevet dyrere

I løbet af de sidste par år har realkreditinstitutter forhøjet bidragssatserne, således at mange boligejere har oplevet et øget økonomisk pres. Bidragssatserne stiger altså, men hvad er en bidragssats egentlig, hvordan udregnes den, og hvorfor stiger den?

 

Hvad er en bidragssats?

En bidragssats er en løbende omkostning, som du som låntager skal betale til et realkreditselskab for at have et realkreditlån. Når du optager et realkreditlån, skal du nemlig, udover at betale renter til en obligationsejer, betale et bidrag til realkreditselskabet.

Dette bidrag dækker de omkostninger, som realkreditselskabet har ved at formidle lånet mellem långiver og låntager såvel som diverse driftsomkostninger herunder eventuelt tab på udlån. Bidragssatsen betales enten kvartalsvis eller månedsvis, som en del af den samlede ydelse på realkreditlånet.

 

Hvad er en bidragssats?

• En bidragssats er en procentdel, som realkreditinstitutter opkræver for at administrere og sikre et realkreditlån.
• Bidragssatsen betales sammen med renterne på dit lån og afhænger af faktorer som lånets størrelse, belåningsgrad og typen af bolig.
• En højere belåningsgrad kan resultere i en højere bidragssats, da risikoen for långiveren stiger

 

Hvordan udregnes bidragssatsen?

Bidragssatsen udregnes i forhold til, hvor stor en andel af boligens værdi, der er belånt. Det betyder, at bidragssatsen udgør en procentsats af den samlede restgæld på realkreditlånet.

Satsen kan variere fra 0,3 % om året (belåning op til 40 % af ejerboligens værdi for et fastforrentet lån med afdrag) helt op til 2,7 % om året (belåning fra 60-80 % i forbindelse med et F1 lån uden afdrag).

 

Bidragssatserne stiger – hvorfor?

Bidragssatserne stiger af flere årsager, der påvirker både arbejdsgivere og arbejdstagere. En væsentlig faktor er den aldrende befolkning, som øger presset på pensions- og sundhedssystemerne. Flere ældre betyder højere udgifter til pensioner og sundhedspleje, hvilket kræver øgede bidrag for at opretholde systemernes bæredygtighed.

Desuden bidrager stigende leveomkostninger og inflation til højere bidragssatser. Når priserne stiger, skal også de nødvendige midler til sociale ydelser justeres for at sikre, at de fortsat dækker de faktiske udgifter. Ændringer i lovgivningen og reguleringer kan også føre til justeringer af bidragssatserne for at tilpasse sig nye krav og sikre systemernes stabilitet.

Endelig kan økonomiske udsving og markedsforhold påvirke bidragssatserne. I perioder med økonomisk vækst kan bidragssatserne stige for at dække øgede udgifter, mens de under økonomiske nedgangstider kan justeres for at bevare systemernes balance. Forståelsen af disse faktorer hjælper både arbejdsgivere og arbejdstagere med at forberede sig på ændringer i bidragssatserne.

 

 

Bidragssatserne stiger – skal jeg skifte selskab?

Hvis bidragssatserne stiger i dit realkreditselskab, kan du være nødt til at finde dig i det. Der er nemlig ofte høje omkostninger forbundet med at flytte selskab, hvorfor det kan tage lang tid før et eventuelt selskabsskift med en lavere bidragssats kan betale sig. Desuden vil forskelle i bidragssatserne som regel udligne sig over tid.

Så er det jo også nemt at se hvorfor der er en masse mennesker, som pludselig er sure og ikke rigtigt ved, om de skal gøre noget eller bare indfinde sig med, at man må betale flere penge. Det har også ledt til, at medierne i stor grad har bragt disse nyheder og det er nærmest eksploderet i de seneste uger, så man ikke kan høre om anden, fordi flere og flere af de forskellige institutter vælger at hæve disse satser. Hvis man skal forstå hvad sagen handler om og hvorfor folk bliver så sure, så skal man dog lige skrue det hele lidt tilbage og starte helt tilbage i begyndelsen, så vi kan få et ordentligt overblik.

 

Hvad er et realkreditlån?

Hvis man skal forstå sagen, så skal man først snakke om, hvad et realkreditlån egentlig er. Det er nemlig her det hele starter. Det er nemlig realkreditinstitutterne, som har valgt at hæve bidragssatserne og det gør de – i sagens natur – på deres realkreditlån. Et realkreditlån er en af de mest populære typer af lån i Danmark og bruges utrolig ofte til at finansiere huset. Det betyder, at der er rigtig mange boligejere som sidder inde med et lån af denne type. Lånet fungerer på den måde, at man låner f.eks. 400.000 kr. af realkreditinstitutter, hvorefter det vælger at finansiere lånet ved at udstede obligationer, som andre investorer så kan købe.

På den måde skal instituttet altså ikke selv have store summer af penge, men kan i stedet tjene deres penge på de gebyrer, som de opkræver for lånet. Det er altså ikke lige som et lån i banken, hvor banken selv stiller pengene til rådighed, men de låner i stedet på en måde andres penge ud.

Det gør, at det er en del nemmere at få fingrene i, hvis man har den rigtige sikkerhed i f.eks. et hus eller en bil og det betyder også, at man vil være i stand til at få en meget lavere rente på lånet, hvilket jo altid er interessant. Man kan få den lave rente af den skyld, at det bl.a. er meget lav-risiko, men også, at det foregår over mange år, så selv en lille forskel i renten kan betyde en stor forskel i, hvad man i sidste ende skal betale for at låne penge.

 

Bidragssatserne – Så meget koster det at låne penge: renter og gebyrer

Du har sikkert nok bemærket, at det koster en del penge at låne penge. Det er bestemt ikke gratis, når man vil have det sjovt på andre folks regning og derfor skal man selvfølgelig betale på forskellige måder. Når man låner penge, så gøres dette på 2 forskellige måder.

Den første måde at gøre dette på og den de fleste nok ser som mest indlysende er selvfølgelig renter. Når man vælger en udbyder til hurtige lån, så beslutter man sig for, hvor meget mere man skal betale tilbage. Det kan være 2% eller 10% afhængig af typen af lån og beløbet, som lånes ud. I dette konkrete tilfælde, så får realkreditinstituttet dog ikke nogen af renterne, da de i stedet går direkte til dem, som har investeret i obligationerne.

Der er dog også en anden form for betaling, som har en del mere relevans i lige præcis denne sag. Det er nemlig i stedet gebyrer, hvor man betaler et beløb en enkelt gang eller f.eks. hver måned. Nogle gange er det afhængig af hvor meget man stadigvæk skylder og andre gange er det f.eks. prisen for, at man opretter sit lån hos den specifikke bank eller virksomhed.

Det er under gebyrerne at vi har fået denne store dramatik og alle disse problemer med, at folk ikke længer er helt tilfredse – men hvad er det egentlig helt konkret der er sket og hvorfor er det så stort et problem?

 

Det er et gebyr man betaler løbende

Du har sikkert hørt ordet en million gange, hvis du følger en smule med i nyhederne. Det er nemlig bidragssatser. Det er dem der er steget voldsomt og det er også det, som folk er sure over. Men hvad er det nu egentlig lige præcis det er. Jo, det minder i bund og grund meget om renter – men så ikke alligevel. Det er et gebyr man betaler løbende for at have sit lån og det udgør altså en procentdel af den gæld, som man stadig skylder.

Det betyder, at skylder man mange penge, så vil man også have en høj bidragssats og har man derimod ikke så meget tilbage at betale med, så skal man naturligvis heller ikke betale en så høj bidragssats. Alt i alt betyder det dog stadig, at jo lavere denne sats er, jo billigere vil det lån man har også være, da man så samlet set kommer til at betale færre penge.

Det er jo noget, som de fleste er interesserede i, så derfor er denne sats også en parameter, som mange holder øje med, når de gerne vil optage et lån til f.eks. huset eller sommerhuset.

 

Sådan har udviklingen været af bidragssatserne

Nu er det jo så kommet frem igen, at bidragssatserne stiger. Det har gjort rigtig mange mennesker enormt sure fordi det i bund og grund betyder, at det bliver dyrere. Det mest irriterende for mange er nok også, at dette bestemt ikke er første gang det er sket. Der er nemlig løbende gennem årene blevet opjusteret, så man hele tiden har fået højere og højere satser, så institutterne på den måde har kunnet tjene flere og flere penge, så de kunne dække deres udgifter.

Nogle vil mene, at det er en nødvendig udvikling, da usikkerheden måske er større og man har brug for at dække de udgifter, som man nu engang også har, men andre vil mene, at det slet ikke er nødvendigt og det eneste formål er, at man ønsker at skabe et større overskud, så der er nogle gamle mænd i jakkesæt der kan købe sig en ny bil til sommerhuset eller en ny båd. Det er selvfølgelig sat lidt ud på ekstremer, men det er generelt sådan folk ser det.

 

Hvad betyder stigningen for den gennemsnitlige dansker?

Det de fleste nok går og bekymrer sig om er, hvad dette så egentlig betyder for den gennemsnitlige dansker. Som det blev nævnt tidligere, så handler et realkreditlån primært om, at man kan tage et lån med sikkerhed i fast ejendom. Det betyder, at det som regel kun er boligejere der kan optage denne type lån. Det er altså kun hvis man ejer en bolig og faktisk har et realkreditlån, at man bliver ramt af dette.

Det er dog de færreste boligejere, som ikke har et realkreditlån, så det er altså størstedelen, som bliver ramt af dette. Det betyder altså i grove træk, at den helt almindelige dansker, som måske har et hus eller en lejlighed i det store billede skal betale mere, på grund af bidragssatserne.

Det bliver altså dyrere at have lånet fordi disse satser simpelthen stiger. Det kan så lede til, at man måske ikke har lige så meget luft i økonomien som tidligere eller man måske slet ikke har råd til at have det lån, som man måske nu står med. Det er en rigtig uheldig udvikling, hvis dette er tilfældet, så hvis man står med et lån, som man ikke har råd til, så skal man få gjort noget med det samme, så man ikke ender i store problemer.

For de fleste betyder det dog bare, at der er et lidt mindre beløb til rådighed til sjov og spas, så måske vælger nogen at spare eller måske vælger man bare at bruge lidt ekstra tid på arbejdet i stedet for.

 

Det kan du gøre når bidragssatserne stiger

Det andet som folk er interesserede er så, hvad man egentlig kan gøre ved det. Man må jo altså bare indse, at man har et kviklån et sted, hvor man nu skal til at betale flere penge for at have lånet. Generelt set er der to ting man kan gøre. Den første mulighed er, at man simpelthen bare bliver der hvor man er nu. Hvis ikke det er bøvlet værd og hvis man i bund og grund har råd til at betale lidt ekstra om måneden, så kan man bare acceptere, at det koster lidt mere og så fortsætte med sit liv som man ellers plejer.

Hvis man i stedet ikke vil finde sig i dette, så er der også et alternativ. Du kan nemlig vælge at skifte til et andet institut, som måske har nogle billigere satser eller har nogle andre ting, som er bedre for dig og generelt set gør, at du får mere luft i dit budget, så du også har råd til at overleve igen.

 

Vigtig ting som man skal overveje med bidragssatserne

Her er der dog en vigtig ting som man skal overveje, hvis man gerne vil skifte. Mange kigger nemlig kun på f.eks. renten eller på bidragssatserne, men det viser ikke altid det store billede og man mister nemt overblikket. Det er nemlig en branche, som er plaget af mange gebyrer – specielt når man skal omlægge sit lån eller flytte til et andet institut.

Derfor er det vigtigt, at hvis man gerne vil flytte og tror, at et andet sted er billigere, at man så faktisk lige får det regnet ordentligt igennem, så man også er sikker på, at det er billigere, når alle gebyrer og andre udgifter er trukket fra. Herudover skal man også tænke på, at man kommer til at bruge meget tid på at få det fikset – måske disse timer var bedre brugt på at lave lidt ekstra arbejde, så man har råd til sit lån? Det er op til dig selv at vurdere, så det kan være svært at sige, om du skal skifte eller blive.

 

Bidragssatserne stiger – Følg med strømmen: hvad gør de andre?

Når det drejer sig om sådan noget her, så er mennesket jo som oftest et flokdyr. Det betyder, at vi gerne vil gøre præcis det samme som alle de andre gør. Desværre er det sådan, at lige præcis i denne sag er folk ret splittede – sådan da. Man må sådan set bare indrømme, at de fleste nok vælger at blive. Dette er nemlig en udvikling som sker de fleste steder og det betyder også, at det ikke nødvendigvis er billigere at have sit lån et andet sted og hvis det er det lige nu, så kan man risikere, at det ikke er det billigste om en måned eller to.

Det er ikke noget man ønsker, men noget der sandsynligvis sker, hvorfor folk ikke gider at bøvle med at skifte og blot bliver i det selskab, som man har valgt. Det kan sammenlignes med at stå i kø i supermarkedet. Så snart man skifter til en anden kø, så går det altid hurtigere i den kø, som man oprindeligt stod i.

 

Hvis man så skifter tilbage igen

Hvis man så skifter tilbage igen, så går det hurtigere i den kø man lige kom fra. Hvis man ser på dette princip, så er det måske derfor, at mange vælger at blive – de ved, at de kommer til t ske i deres kø også, så det er nemmere bare at blive siddende og betale det, man nu engang skylder, end det er at begynde at prøve at finde noget nyt. Dog er der også mange som finder fornuft i, at man kan skifte til et andet selskab.

Det giver da også god nok mening, hvis man helt konkret kan se, at det faktisk er billigere end at være et andet sted, så giver det selvfølgelig også god nok mening at skifte. Andet ville jo være dumt, for hvis der er penge at spare og man er villig til at bøvle lidt for det, så kan det jo også ende med at være en ret god forretning. Man risikerer dog at man ender med, at priserne også bliver hævet i det nye institut og så er man samme sted hvor man startede.

 

Hvorfor sker denne stigning af bidragssatserne?

Man kan så spørge sig selv -og det er der nok også en del der gør – hvorfor denne stigning af bidragssatserne sker. Det er der dog også mange politikere der spørger om for de vil også gerne have svar på hvad denne stigning skal gøre godt for.

Når man giver en stor del af danskerne mindre penge mellem hænderne, så har det også store indvirkninger på vores økonomi, så det kan være farligt i længden, hvis ikke man passer på – man risikerer altså at sætte en dæmper på økonomien. Generelt sker stigningen jo fordi, at institutterne gerne vil have flere penge ind i kassen. Det kan de have brug for af flere årsager. Den første er den mest sure:

De vil måske bare gerne have et større overskud, så det kan blive til noget større bonusser og et større udbytte til de mange investorer. Nogle mener, at dette er grunden til det, men ingen er sikre.

Den anden årsag kan være, at det simpelthen er fordi, at deres omkostninger er steget en del, så der er altså brug for, at man får flere penge ind i kassen, så man på den måde også bedre kan få det til at løbe rundt. Dette er nok den mest sandsynlige årsag, da det også forklarer den løbende stigning – det er ikke billigt at drive forretning!

 

Alternativer til realkreditlån og de stigende bidragssatser: Er der noget?

Når man nu har fundet ud af, at disse bidragssatser stiger på alle de forskellige lån, hvad kan man så gøre, hvis man gerne vil have noget andet? Der er forskellige alternativer og det kan f.eks. være, at man går ned i banken og forsøger at låne penge der eller det kan være, at man måske endda låner penge hos nogle private investorer, men dette er ofte til en meget højere rente end man kan få alle andre steder, så det er bestemt ikke noget, som folk foretrækker.

Man vil jo gerne have den lave rente og i sidste ende, så er et realkreditlån altså billigst – derfor vil man jo også gerne helst betale penge for det, som ikke koster så meget. I praksis er der altså ikke rigtigt noget alternativ, da man simpelthen ikke kan finde noget, som måler sig med dette i måden det er udført på, hvor mange der bruger det og hvor lidt det simpelthen koster. Man må altså bare leve med, at det er så meget det koster. Læs hvad DR skriver om bidragssatser.