Pension 2024

Læsetid: 11 min.Opdateret: 28. oktober 2024

Pension 2024 – Alt du skal vide om pension

Forståelsen af pensionering og de ændringer, der vil træde i kraft i 2024, kan være nøglen til at sikre din økonomiske fremtid.

Det er vigtigt at bemærke, at disse ændringer har indflydelse på både din opsparingsstrategi og dine muligheder for at trække penge ud i fremtiden. Den første ting at overveje er, hvor meget du forventer at spare i løbet af 2024. Disse forventninger kan variere afhængigt af en række faktorer, herunder din alder, dine indkomstforventninger og din risikotolerance.

Dernæst er det essentielt at forstå, hvor og hvordan du investerer disse penge. I 2024 vil der være en række nye regler og retningslinjer, der påvirker investeringsstrategier. Herunder kommer muligvis ændringer i reglerne for skattefradrag for pensionsindbetalinger. Der kan også være ændringer i de maksimale beløb, du kan indbetale til din pension.

Husk også at holde øje med de nye regler for udbetaling af din pension i 2024. Aldersgrænsen for hvornår du kan begynde at trække din pension ud kan ændre sig. Disse ændringer kan have en stor indflydelse på din planlægning og dine forventninger til pensionering.

Endelig, overvej at tale med en finansiel rådgiver eller pensionsrådgiver for at sikre, at du forstår alle de ændringer, der vil finde sted i 2024. At være proaktiv og planlægge i forvejen kan hjælpe dig med at sikre, at du får mest muligt ud af dine pensionsopsparinger.

Forståelse af pension er en livslang rejse, og de kommende ændringer i 2024 er blot det næste skridt på denne vej. At være godt informeret og forberedt kan hjælpe dig med at navigere i disse ændringer og sikre din økonomiske fremtid.

 

 

Hvor meget kan jeg få i folkepension?

Den offentlige folkepension består for langt de fleste af et grundbeløb og et pensionstillæg. Mens grundbeløbet er ens uanset om du er enlig eller gift/samlevende, så er pensionstillægget større for enlige.

 

Satser folkepension 2024

 

Satser for enlige 2024

Grundbeløb pr. måned før skat: 6.928 kr.

Pensionstillæg pr. måned før skat: 8.016 kr.

Folkepension pr. måned i alt før skat: 14.944 kr.

Ældrecheck pr. år før skat (formuegrænse 99.200 kr.): 19.900 kr.

 

Satser for gifte / samlevende 2024

Grundbeløb pr. måned før skat: 6.928 kr.

Pensionstillæg pr. måned før skat: 4.102 kr.

Folkepension pr. måned i alt før skat: 11.030 kr.

Ældrecheck pr. år til hver før skat: 19.900 kr. (formuegrænse 99.200 kr.)

Får du folkepension og bor sammen med en, der ikke er pensionist, fratrækkes der i 2020 46 % af din samlevers indtægt i din pensionsberegning.

Som folkepensionist må du gerne arbejde ved siden af din pension. Du må ved siden af din pension have en arbejdsindtægt på op til 122.004 kr. Dette beløb indgår ikke i beregningen

Følgende satser er fra 2016/2017 og viser folkepensionen pr. måned i kr. før skat. Uafhængigt af om du er enlig eller gift/samlevende kan du få et grundbeløb på mellem 6.063 og 6160 kr. om måneden.

 

Alt du skal vide om pension.

Pension er i Danmark en vigtig del af vores liv allerede fra vi starter på arbejdsmarkedet, til vi rent faktisk får brug for den som ældre. Pension er en ydelse, som du kan få udbetalt, når du når en bestemt alder – som regel omkring 60 år og op efter – og som er med til at sikre dig en god levestandard, når du ikke længere er en aktiv del af arbejdsmarkedet.

Denne guide giver dig en masse nyttig viden om pension. Guiden dækker informationsområder såsom, hvad pension er, de forskellige typer af pensioner, herunder lovbaserede pensioner (folkepension og førtidspension), arbejdsmarkedspensioner (overenskomstbaserede pensioner, firmapensioner og tjenestemandspensioner), hvordan pension udbetaling foregår, hvornår du kan søge om samt modtage pension og meget mere.

 

Hvad er pension?

Pension er et begreb, der bruges til at forklare den ydelse, du kan få udbetalt fast hver måned eller som et engangsbeløb, når du vælger at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er altså hensigten, at du skal kunne leve af din pensionsopsparing eller den offentlige folkepension, når du ikke længere er aktiv på arbejdsmarkedet.

 

Hvad er pension?

• Pension er en opsparing, der sikrer din økonomiske tryghed, når du går på pension og stopper med at arbejde.
• Der findes forskellige typer af pension, såsom folkepension, arbejdsmarkedspension og privat pensionsopsparing.
• Formålet med pension er at give dig en fast indkomst, så du kan opretholde din levestandard efter arbejdslivet.

 

Hvornår kan jeg gå på pension?

Afhængigt af din alder, kan der være forskel på, hvornår du præcist må gå på pension, samt hvornår du senest skal begynde at få din pension udbetalt. Når der er tale om pension generelt, vil du tidligst kunne gå på pension, når du er fyldt 60 år. Reglerne siger desuden, at du senest som 75-årig skal begynde at få din pension udbetalt. Reglerne er en smule anderledes i forbindelse med folkepension.

Det er din specifikke fødselsdato, der er afgørende for, hvornår du helt præcist kan begynde din pension udbetaling. Det er også værd at bemærke, at pensionsalderen kan ændre sig i forbindelse med politiske beslutninger, der forsøger at tilpasse pensionsalderen til den stigende levealder i Danmark.

 

Hvor meget skal man spare op til pension om måneden?

Når det kommer til pensionsopsparing, er det afgørende at have en solid plan for, hvor meget man bør sætte til side hver måned for at sikre en økonomisk tryg fremtid. Beløbet, der skal spares op, varierer dog betydeligt afhængigt af individuelle omstændigheder, herunder nuværende alder, forventet pensionsalder, ønsket livsstil under pensioneringen, og de forventede udgifter.

En tommelfingerregel inden for økonomisk planlægning foreslår, at man bør sigte efter at erstatte ca. 70-80% af sin før-pensionist indkomst gennem opsparing og pensioner. For at nå dette mål, anbefaler mange eksperter, at man starter tidligt og sparer mindst 10-15% af sin bruttoindkomst hvert år mod pension.

Det er vigtigt at tage højde for inflationens effekt over tid samt forventede afkast af investeringer. At benytte sig af pensionskalkulatorer online kan hjælpe med at give et mere præcist estimat baseret på personlige data og økonomiske mål. Yderligere kan en diversificeret investeringsstrategi bidrage til at maksimere afkast over tid, hvilket er afgørende for at opbygge en robust pensionsopsparing.

Rådgivning fra en finansiel planlægger kan også være uvurderlig i at fastlægge den mest effektive opsparingsstrategi, der tager højde for både nuværende finansielle situation og fremtidige mål. Dette skræddersyede tilgang sikrer, at man sparer op på en måde, der er realistisk og bæredygtig for den enkelte.

 

Hvilke typer pension findes der?

Der findes flere forskellige typer af pension, hvorfor det kan være en god ide at lære at skelne mellem dem. Overordnet set kan der skelnes mellem tre forskellige typer af pension, som du kan modtage fra forskellige kilder her i Danmark:

 

• De lovbaserede pensioner
• Arbejdsmarkedspensioner
• Individuel pensionsordning

 

De lovbaserede pensioner

De lovbaserede pensioner er pensioner, der beordres af lovgivningen i Danmark, hvorfor det er det offentlige der står for administration og udbetaling af disse. Denne kategori består primært af folkepension og førtidspension.

Folkepension er en offentlig ydelse, som staten udbetaler som følge af alder. Folkepensionen kan som udgangspunkt udbetales til alle danske statsborgere, eller borgere der har boet i Danmark i minimum 10 år, når de har nået folkepensionsalderen. Folkepensionsalderen ligger på nuværende tidspunkt på omkring 65 år, men alt afhængigt af din fødselsdato, kan der være forskel på, hvornår du præcist må få den udbetalt.

Lige for tiden er der desuden en tendens til, at folkepensionsalderen stiger med 1 år for hvert ca. femte år, da den løbende tilpasses danskernes gennemsnitlige levealder.

Hvor meget du kan få i folkepension bestemmes som hovedregel af, hvor store værdier du ejer samt hvor stor en værdi din arbejdsmarkedspensionsordning og/eller individuelle pensionsordning har. Tommelfingerreglen siger, jo mere du ejer og selv har sparet op til alderdommen, desto mindre et beløb vil du kunne få udbetalt i folkepension af staten.

 

Førtidspension er en offentlig ydelse betalt af staten

Førtidspension er ligeledes en offentlig ydelse betalt af staten, men denne form for pension gives typisk tidligere end andre former for pension, og tildeles efter meget strenge kriterier som følge af uarbejdsdygtighed for eksempel på grund af invaliditet eller anden sygdom. Af samme grund blev den før i tiden betegnet som en invalidepension. Den gives også til personer, der aldrig forventes at være i stand til at kunne varetage et helt almindeligt arbejde.

De lovpligtige pensioner omfatter desuden en pensionsordning i form af ATP, som er noget flertallet af alle lønmodtagere betaler via deres månedsløn. Denne form for pensionsordning kan blive udbetalt på forskellige måder, når man er fyldt 60 år.

 

Der findes to former for førtidspension, alt efter hvornår denne er tilkendt.

De særskilte regler, der gælder i de to lovgivninger kan læses via disse link:

 

Førtidspension tilkendt før 0101-2003. ”Gammel ordning”.

 

Lovgivning førtidspension gamle ordning:

https://star.dk/ydelser/pension-og-efterloen/folkepension-og-foertidspension/foertidspension-gammel-ordning-foer-2003/

 

Førtidspension tilkendt efter 0101-2003. ”Ny ordning”.

Lovgivning førtidspension ny ordning:

https://www.borger.dk/pension-og-efterloen/Foertidspension-oversigt/Foertidspension-nye-regler

 

Hvor meget kan du få udbetalt i førtidspension?

Der er mange forskellige forhold, der er afgørende for meget du kan få udbetalt i førtidspension. Bl.a. afhænger det af om du er enlig, gift eller samlevende. Din førtidspension kan blive sat ned, hvis du eller din partner har indtægter udover førtidspensionen.

 

Via dette link kan du få et overblik over, hvad du kan få i førtidspension på den nye og gamle ordning:

https://www.borger.dk/pension-og-efterloen/Foertidspension-oversigt/Foertidspension-nye-regler

https://star.dk/ydelser/pension-og-efterloen/folkepension-og-foertidspension/foertidspension-gammel-ordning-foer-2003/beregning-og-udbetaling-af-foertidspension-gammel-ordning/

 

Hvem kan få folkepension?

Som det er på nuværende tidspunkt, kan du få folkepension, når du er mellem 65 og 68 år, afhængigt af hvornår du er født. Udover at have en vis alder, skal du desuden opfylde tre betingelser, for at kunne få folkepension. De tre betingelser er:

• Du skal være dansk statsborger
• Have fast bopæl i Danmark
• Have boet i Danmark i mindst tre år fra du fyldte 15 år, frem til du når pensionsalderen

 

Ældre satser

Er du enlig, kan du få et pensionstillæg på mellem 6.399 og 6.551 kr. om måneden, mens du som gift/samlevende kan få et pensionstillæg på mellem 3.136 og 3.223 kr. om måneden. Det betyder, at enlige kan modtage et samlet beløb på mellem 12.462 og 12.711 kr. i folkepension om måneden, mens gifte/samlevende kan modtage et samlet beløb på mellem 9.199 og 9.383 kr. i folkepension om måneden.

Har du en indkomst ved siden af din folkepension, kan dette dog godt have betydning for dit grundbeløb, som oftest vil blive sat ned. Eksempler på anden indkomst er lønindtægter, dagpenge, honorarer, indtægter fra egen virksomhed, hvor du aktivt deltager i driften af denne, mødediæter og lignende.

Bemærk dog at arbejdsmarkedsbidrag ikke indgår i din personlige indkomst, mens en eventuel ægtefælle eller samlevers indkomst heller ikke har betydning for størrelsen på din folkepensions grundbeløb.

 

Hvornår kan jeg søge folkepension?

Folkepension er noget man selv skal sørge for at søge om, da det ikke bliver udbetalt automatisk til berettigede borgere. Når du skal søge folkepension, skal du gøre det senest den sidste dag i den måned, hvor du fylder 65 år. Hvis du søger senere, kan du nemlig først få folkepension fra den 1.

I måneden, efter du har søgt. Det betyder, at hvis du eksempelvis har fødselsdag den 6. oktober og søger den 23. oktober, vil du få folkepension fra november. Hvis du derimod først søger d. 1. november, vil du miste en hel måneds pension, da du ført vil kunne få folkepension fra december.

 

Hvordan foregår udbetaling af folkepension?

Folkepension er bagud betalt, det vil sige at beløbet bliver overført til din NEM-konto den sidste bankdag i måneden. Har du fået folkepension før 1. februar 1999, vil din folkepension dog være forudbetalt i stedet for.

 

Arbejdsmarkedspensioner

Den anden type pension kaldes arbejdsmarkedspensioner. De fleste danskere har i dag en pensionsordning i forbindelse med deres ansættelsesforhold. I forbindelse med en arbejdsmarkedspension indbetaler både arbejdsgiver og lønmodtager hver især en andel til en pensionsordning for den givne medarbejder.

Lønmodtagerens andel tages fra lønnen, før der trækkes skat, hvorfor du altid vil skulle betale skat af det beløb, som du får udbetalt, når du en dag går på pension. I de flest tilfælde vil pensionen udgøre en fast procentdel af din løn. Hvis du er tjenestemand, skal du dog ikke indbetale til din pension, da du i stedet optjener ret til den.

 

Livs- eller helbredsforsikring til din pension

Typisk vil der også være tilknyttet en form for livs- eller helbredsforsikring til din pension, som kan blive udbetalt i tilfælde af død eller alvorlig sygdom, før du opnår din pensionsalder. Har du ikke allerede en pensionsordning hos din arbejdsgiver, er det en rigtig god ide at komme i gang med en. Jo hurtigere du kommer i gang med din pensionsopsparing, desto mere kan du nå at spare op til din alderdomstid.

Der findes flere forskellige typer af arbejdsmarkedspensioner, som alle hver især kan komme til udbetaling på forskellige måder. Overordnet set kan man inddele arbejdsmarkedspensionerne i tre forskellige kategorier:

• Overenskomstbaseret arbejdsmarkedspension (aftalt gennem en overenskomst)
• Firmapension (aftalt mellem en arbejdsgiver og et pensionsselskab)
• Tjenestemandspension (for statslige tjenestemænd og tjenestemænd, der er ansat i regioner og kommuner)

 

Overenskomstbaserede arbejdsmarkedspensioner

Overenskomstbaserede arbejdsmarkedspensioner er den type pension, der udgør hovedparten af arbejdsmarkedspensionerne. Denne type pension gælder for en gruppe af lønmodtagere, der som regel har samme uddannelsesmæssige eller erhvervsmæssige tilhørsforhold uafhængigt af, hvilken virksomhed de er ansat i.

Her er det lønmodtagerorganisationerne og arbejdsgiverne der i samarbejde aftaler løn og pension i overenskomster, som gælder for alle ansatte inden for bestemte områder. Denne type pension er ofte livsvarig, hvilket betyder, at du vil få udbetalt penge, fra du går på pension, til den dag du dør.

 

Firmapensioner

Firmapensioner omfatter typisk medarbejdere i en bestemt virksomhed. Her kan arbejdsgiveren selv frit vælge, hvilket pensionsselskab der skal bruges til administration af pensionsordningerne i firmaet. Denne type pension er bundet af de aftaler, der bliver indgået mellem arbejdsgiveren og virksomhedens ansatte i forhold til, hvordan pensionsordningen skal sammensættes, samt hvad den skal dække.

 

Tjenestemandspensioner

Tjenestemandspensioner er stærkt knyttet til ansættelsesforhold. Størrelsen af din pension afhænger nemlig her af, hvor længe du har arbejdet som tjenestemand. Afhængigt af hvor mange år, du har været ansat som tjenestemand, vil du optjene ret til pensionen.

Denne type arbejdsmarkedspension følger tjenestemands pensionsloven, såfremt du er ansat som tjenestemand i staten. Dog svarer reglerne for tjenestemænd ansat i regioner og kommuner stort set også til tjenestemands pensionsloven rent indholdsmæssigt. Tjenestemandspensioner finansieres via finansloven eller via kommunernes/regionernes budgetter. Udbetaling af tjenestemandspension er livsvarig.

 

Hvordan foregår udbetaling af arbejdsmarkedspension?

Idet arbejdsmarkedspensioner kan være opbygget på mange forskellige måder, skelner man typisk mellem fire forskellige typer i forhold til udbetaling af arbejdsmarkedspension. De fire typer er:

• Livrente/alderspension
• Ratepension
• Kapitalpension
• Aldersforsikring/aldersopsparing

 

Livrente/alderspension
Livrente er noget, der normalt er livsvarig. Dog kan den også udbetales over mindst ti år, hvormed man i stedet kalder det for en ophørende livrente. Det er fuldstændig ligegyldigt, hvor gammel du er, når du ønsker at oprette en livrente; det kan du nemlig gøre uanset, hvor gammel du er. Som hovedregel siger man, at livrenten tidligst kan blive udbetalt fem år, før du når din folkepensionsalder. Alle livrente udbetalinger er skattepligtige.

 

Ratepension
En ratepension kan give dig årlige udbetalinger i 10-25 år. Typisk vil man tidligst begynde udbetalinger af en ratepension fem år før og senest ti år efter, du har nået din folkepensionsalder. Ratepensionens udbetalinger er ligeledes skattepligtige, og du kan nemt vælge at omlægge denne type pension til en livsvarig livrente på et senere tidspunkt

 

Kapitalpension
Med en kapitalpension får du udbetalt det hele som et engangsbeløb. Du kan tidligst få det udbetalt fem år før og senest ti år efter, du har nået din pensionsalder. Disse udbetalinger er afgiftspligtige med 40 %. Du kan altid nemt vælge at omlægge din kapitalpension til enten en livrente eller ratepension.

 

Aldersforsikring

Aldersforsikring/aldersopsparing

På samme måde som med kapitalpension, bliver en aldersforsikring udbetalt som et engangsbeløb. Denne type pension fungerer stort set på samme måde som en kapitalpension, men de er forskellige på dét punkt, at her betaler skatten ved indbetaling og dermed ikke ved udbetalingen, som dermed er afgiftsfri.

Aldersforsikring kan ligeledes tidligst udbetales fem år før og senest ti år efter, du har nået din folkepensionsalder. Denne pensionsordning kaldes for aldersopsparing, hvis den oprettes i et pengeinstitut og aldersforsikring, hvis den oprettes hos et pensionsselskab.

 

 

Individuel pensionsordning

Den sidste type af pensioner kaldes individuel pensionsordning. En individuel pensionsordning er en pensionstype, som du selv skal sørge for at indbetale til. Der findes flere forskellige typer af individuelle pensionsordninger, hvor du som regel kan vælge mellem udbetaling som engangsbeløb eller i faste månedlige rater.

Det er en smagssag, om man ønsker en individuel pensionsordning eller ej, og det afhænger blandt andet af, hvor mange penge du ønsker at have til rådighed til at leve for, når du bliver pensionist.

Mange selvstændige vælger at oprette en individuel pensionsordning, da du som selvstændig kun har ret til folkepension og ATP Livslang Pension. Det betyder, at selvstændige ikke har en arbejdsmarkedspension, hvorfor der ikke automatisk bliver sparet op til en pension.

Du kan derfor som selvstændig risikere at opleve stor forskel mellem det, du tjener, mens du arbejder som selvstændig, og det du modtager, når du er blevet pensionist. Hvis du som selvstændig derfor ikke mener, at folkepensionen og ATP Livslang Pension ikke er nok til at give dig, den levestandard du ønsker, så kan det være ganske relevant at oprette en individuel pensionsordning.

På samme måde som med arbejdsmarkedspensionerne kan du her ligeledes få forskellige former for livs- og helbredsforsikringer tilknyttet din pensionsordning. På den måde sikrer du både dig selv og din familie, hvis du på tragisk vis skulle dø eller blive alvorligt syg, før du kan få udbetalt din pension.